Privatlivspolitik

Løvvang Bowling Centers Persondatapolitik

Indhold

Dokumentet indeholder Løvvang Bowling Centers politik for behandling af personoplysninger, der enten direkte eller indirekte kan identificere en person.

Formål og videregivelse

Vi indsamler kun dine personoplysninger, når du selv har givet os disse oplysninger ved registreringer, bestillinger eller køb. Dine personoplysninger videregives ikke til andre, med mindre du selv har givet tilsagn herom.

Jobansøgere

Ved jobansøgning anmoder vi om ansøgers fulde navn, adresse, emailadresse, telefonnummer og CV.

Personoplysningerne benyttes udelukkende til udvalgsformål, de behandles ikke i andre sammenhænge og de behandles udelukkende af en begrænset personkreds. Oplysningerne opbevares indtil den rette medarbejder er fundet, hvorefter de slettes.

Medarbejdere

Vi registrerer medarbejderens fulde navn, adresse, emailadresse, telefonnummer, CPR-nummer og kontooplysninger, dels for at kunne kommunikere med medarbejderen, dels af hensyn til lønudbetaling og skatteindberetninger.

Oplysninger om medarbejderens lønmæssige forhold overgives til Skat i overensstemmelse med lovgivningen herom samt til pensionsselskab med henblik på opfyldelse af ansættelsesaftalens bestemmelser om pension.

Der findes to eksemplarer af hver ansættelsesaftale, én hos medarbejderen og én hos Løvvang Bowling Center.

Alle ansatte har adgang til øvrige ansattes kontaktinformation, mens adgangen til andre personoplysninger for medarbejdere er begrænset til to personer, hvad enten der er tale om elektronisk opbevaring, om behandling af medarbejderdata eller om fysiske kopier af ansættelsesaftaler og lønsedler.

Andre medarbejderes adgang til en medarbejders kontaktinformation fjernes, når et ansættelsesforhold ophører, mens oplysninger af relevans for bogføring og skatteforhold opbevares i 5 år + løbende år, i henhold til gældende lovgivning.

Kommercielle nyhedsbreve og direct marketing

Løvvang Bowling Center udsender ikke kommercielle nyhedsbreve. Ved kundehenvendelser registrerer vi derfor ikke emailadresser eller andre persondata med det formål.

Faste kundeforhold

I Løvvang Bowling Center arbejder vi med 4 typer af faste kundeforhold.

Sportens organisationer afholder med jævne mellemrum mesterskaber i Løvvang Bowling Center. Vi registrerer og opbevarer kontaktpersonens emailadresse og telefonnummer med henblik på udarbejdelse af faktura, når arrangementet er afsluttet. Oplysningerne forbliver registreret i den aktuelle og i den foregående sæson, hvorefter de slettes. 

En gruppe af personer, typisk foreninger eller firmaer, kan bestille et antal bowlingbaner i et sæsonabonnement. Vi registrerer og opbevarer kontaktpersonens emailadresse og telefonnummer fra sæson til sæson med henblik på fakturering og udveksling af information om abonnementet. Samtykke hertil erklæres ved underskrift af abonnementskontrakten, hvoraf samtykket fremgår. Kontaktpersonens persondata slettes, hvis abonnenten skifter kontaktperson. Oplysningerne forbliver registreret i den aktuelle og i den foregående sæson, hvorefter de slettes.

En forening eller et firma kan tilmelde et eller flere hold til én af Løvvang Bowling Centers halturneringer. Vi registrerer og opbevarer kontaktpersonens emailadresse og telefonnummer med henblik på fakturering og udveksling af information om turneringen. Samtykke fremgår af tilmeldingsblanketten. Kontaktpersonens persondata slettes, hvis foreningen skifter kontaktperson. Oplysningerne forbliver registreret i den aktuelle og i den foregående sæson, hvorefter de slettes.

I Løvvang Bowling Center findes et antal skabe til opbevaring af bowlingudstyr. Skabene kan lejes af enkeltpersoner. I forbindelse med indgåelse af et lejemål registrerer vi lejers emailadresse og telefonnummer med henblik på kontaktmulighed og udsendelse af den årlige faktura. Formålet er anført i lejebetingelserne. Kontaktinformationen gemmes så længe lejemålet eksisterer og slettes straks efter lejemålets ophør.

Engangskøb

I forbindelse med en kundehenvendelse vedr. køb af et af centrets mange arrangementstyper, eller blot for at bestille bowlingbaner, kan der foretages en registrering af emailadresse og telefonnummer på bestiller. 

Engangskøb, der ikke omfatter baneleje:
Oplysningerne forbliver registreret i den aktuelle og i den foregående sæson, hvorefter de slettes.

Engangskøb, der omfatter baneleje: 
Telefonnummeret bliver af og til indskrevet i bookingsystemet for banebestillinger. En booking eksisterer i systemet de kommende 720 dage.

Internationale aktiviteter

Løvvang Bowling Center afholder en årlig åben international turnering, hvor der foretages en registrering af deltagernes emailadresser og telefonnumre samt de frivillige officials emailadresser og telefonnumre. Oplysningerne slettes i januar måned i året efter turneringens afholdelse.

Løvvang Bowling Center afholder med jævne mellemrum internationale mesterskaber, hvor der foretages en registrering af emailadresser og telefonnumre for deltagerlandenes kontaktpersoner samt frivillige officials emailadresser og telefonnumre. Oplysningerne slettes i januar måned i året efter turneringens afholdelse.

Emails

Indgående såvel som udgående emails gemmes i 12 måneder + løbende halvår. Primo januar og primær juli foretages en maskinel/automatisk sletning af alle indgående og udgående emails, der er dateret før de forudgående 12 kalendermåneder.

Cookies

Løvvang Bowling Center anvender cookies på centrets hjemmeside med henblik på at kunne udarbejde en statistik over besøgsantal og besøgshyppighed, og for bl.a. at kunne huske adgangskode og password for beskyttet funktionalitet. Oplysningerne anvendes af Løvvang Bowling Center til at tilpasse og optimere hjemmesidens indhold.

Kun Løvvang Bowling Center og Katrine Brandborg, der hoster og supporterer Løvvang Bowling Centers hjemmeside, har adgang til de oplysninger, der indsamles via cookies. Oplysningerne videregives ikke til tredjemand.

Du har selv mulighed for at administrere om, og i hvilket omfang, du vii bruge cookies. Administreringen af cookies sker under individuelle indstillinger i den valgte browser. Vi skal gøre opmærksom på, at en sletning af cookies kan begrænse din adgang til flere af hjemmesidens funktioner.

Retten til at kræve personoplysninger berigtiget eller slettet

I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. 

Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve dem berigtiget, slettet eller blokeret, og du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling.

Såfremt du ønsker indsigt i, hvilke oplysninger, der kan henføres til dig, eller ønsker oplysninger slettet eller berigtiget, skal du rette henvendelse til Løvvang Bowling Centers dataansvarlige, Mikael Brændeskov Andersen, på adressen mbr@lovvang.dk.

Klage til Datatilsynet

Du kan klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klagen indgives til Datatilsynet. Du kan finde Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.